Fra den. 23 marts til 1 april 2024
Hirtshals Handel og Erhverv præsenterer
Påske Stenskattejagt
GÆK GÆK GÆK Påskestenene er blevet væk!
Hvem er det der er stukket af med stenene??
I påsken fra den 23. marts til 1. april kan du deltage i vores spændende stenskattejagt i Hirtshals. Stenskattejagten vil bringe dig rundt i byen, og der vil være overraskelser på turen. Den går ud på, at du skal finde sten med bogstaver på. Hent en skattekortseddel i butikkerne til at skrive løsningen på eller få den på den sidste post.
Når du har fundet alle bogstaverne, sammensætter du dem til det hemmelige ord, så deltager du i lodtrækningen om en af de mange flotte præmier, som medlemmerne af Hirtshals Handel & Erhverv har sponsoreret til stenskattejagten.
For at deltage i stenskattejagten kræver det at du eller dine forældre har en mobil eller tablet, kortet til stenskattejagten ligger på google maps, på de forskellige poster er der lagt overraskelser ind, dem kan du læse om inde på google maps når du åbner kortet.
FIND PÅSKESTENENE I HIRTSHALS
Den grumme Æggepåskehare Ægge Niels er på spil igen og har stjålet alle påskestenene. Ægge Niels har lagt dem ud rundt om i Hirtshals, og nu skal de findes igen!
Ægge Niels har skrevet et bogstav på alle påskestene, Bogstavet skal du bruge for at finde det hemmelige ord. Så kan du måske vinde nogle af alle de fede gevinster som Ægge Niels har fået fra nogen af butikkerne til at dele ud til vinderne af stenskattejagten, mod at han har lovet, at han ikke laver mere ballade i Hirtshals. Men husk at Ægge Niels har gemt stenene godt, for så får han nemlig alle de fede og flotte gevinsterne helt for sig selv
Gå ind på skattekortet og find ud af hvor Ægge Niels har gemt alle påskestenene, tag turen med din familie og find det hemmelige ord. Der er nogen af butikkerne hvor Ægge Niels har været rigtig flink, der kan der være en ekstra overraskelse hvis du råber Ægge Niels når du har fundet det hemmelige bogstav som står på påskestenen.
Men du finder dem ALDRIG!! HA HA HA
Hilsen Ægge Niels den grumme
INFO!!!! Når du er inde på skattekortet!
Alle posterne er lavet som disse røde Kyllingeæg, dem skal du klikke/trykke på ved hver post, så får du info om hvor stenen er gemt, og hvad du ellers kan på posten.